Cuvee Majesté
Cuvee Majesté
Varenr.: De Cayx 3
Enhed: fl.
Førpris:  DKKPris ved 1 Stk. 389,00  DKK
Enhed: fl.
Førpris:  DKKPris ved 6 Stk. 369,00  DKK
Enhed: fl.
Førpris:  DKKPris ved 12 Stk. 354,00  DKK

  

 
For spørgsmål til varer eller andet
så ring til Jacob Friis-Christensen på 
tlf.  31 21 31 00 eller send en mail til jacob@vindelux.dk
  • Gratis ved køb over 120 flasker
  • Ingen dankortgebyr
  • 1-2 dages levering
Cuvee Majesté 2008, Chateau de Cayx, Cahors

Drue: 100% Malbec
Proptype: Korkprop
Område: Cahors
Region: Nord-Frankrig
Land: Frankrig
Producent: Chateau de Cayx


En skøn og fyldig vin fra Prins Henrik, som vi meget kraftigt anbefaler. Skal prøves!


Om vinen
Cuvée Majestée 2008 er fremstillet udelukkende af den klassiske Cahors drue Malbec. Druerne er høstet manuelt og kommet direkte på nye egefade, hvor de har lagret i 17 måneder. For at skabe Cuvée Majesté købte slottet i 2008 70 nye egetræsfade, som alle blev dedikeret til denne vin. Dette omfattende fadlagringsprogram skaber et værdigt modspil til Malbec-druens tanninrige struktur. Cuvée Majesté har en intens, næsten sort-rød farve, og en attraktiv aroma af moden frugt, vanilje, kaffe og mørk chokolade. Vinen blev serveret ved Hendes Majestæt Dronningens private fødselsdagsmiddag på Fredensborg den 16. april.

Om producenten
Château de Cayx’ 21 hektar store vinmarker, der ligger mod sydvest, har de bedste betingelser for at udnytte sollyset, samtidig med at de ligger i læ for nordenvindene. Da vinmarkerne gradvis er genplantet siden 1975, har slottets vinstokke en gennemsnitsalder på ca. 25 år. Med alderen udvikler vinstokkene et større rodnet, som samler næring og kraft til druerne. Château de Cayx’ vinmarker er hovedsageligt beplantet med den farve- og tanninrige Malbec-drue, som mindst skal mindst udgøre 70 % af blandingerne i vine fra AOC Cahors. Château de Cayx dyrker på mindre parceller to andre druesorter, der traditionelt indgår i vine fra Cahors, nemlig Merlot og Tannat. Samtlige Château de Cayx-vine aftappes på slottet og er kendetegnet ved en kraftig men blød struktur med mørke frugtnoter af brombær og blomme, som ved lagring kan udvikles til krydrede trøffelaromaer.

Regentparret købte Château de Cayx i 1974. Bygningerne er nænsomt restaureret og er blevet et samlingssted for hele den kongelige familie og den franske gren af familien. For såvel Kronprinsparret som Regentparret er slottet et kært fristed, der har dannet rammen om mange sommerferier. For Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen er det blevet en fast tradition at holde sommerferie på deres vinslot i det sydfranske Cahors, hvor Dronningen med kurv under armen, er en fast besøgende på det lokale marked..